Diver Joe er en ny karakter bygget på en template som er fælles for alle TrafficLab’s landespecifikke sites. Vi lancerer i øjeblikket et land hvert kvartal så der skal være maksimalt genbrug. Processen omkring udviklingen af Diver Joe var, at en repræsentant fra alle afdelingerne i virksomheden deltog i en af to grupper. I grupperne brain-stormede vi og fulgte en ide-udviklingsproces arrangeret af en af kollegerne i TrafficLab. Derefter udviklede og præsenterede vi hver vores forslag for ledelsen. I den endelige løsning blev mit holds koncept “Diver Joe” valgt som det nye tema for det nye australske site. Jeg fik sammen med en kollega fra Graphics ansvar for at færdiggøre grafikken til det samlede koncept.
Ny australsk Casino side
Vi i Diver-teamet startede med at have to ideer: Et undervandstema og en ide om en surfer. Vi valgte at forene de to temaer og gå videre med et undervandstema. I stedet for en surfer blev karakteren en dykker. Den efterfølgende designproces med at færdiggøre konceptet, lave de første baggrundsbilleder, samt udarbejde en guide med stilbeslutninger og farver i Adobe XD til tech-teamet gennemførte jeg sammen med en anden kollega i Graphics-teamet. Guiden var en detaljeret specifikation til tech-teamet så de kunne implementere sitet i den skabelon som de øvrige landesites bygges i. Vores opgave var at gøre det så let som muligt for tech-teamet at implementere konceptet. Det lykkedes godt: De fik opbygget hele sitet på kun to dage og uden at få behov for afklaringer fra vores side.
Se mere på www.diverjoecasino.com.